Spring til hovedindhold
Til Knowits hjemmeside

CASE

BESTSELLER

Et nyt eventyr begynder her: BESTSELLERs trainee-kampagnevideoer åbner døren til fremtiden

RETAIL & SERVICES

Hvordan fanger man essensen af en rejse, der både er fyldt med læring, udfordringer og store drømme? I tæt samarbejde med BESTSELLER har vi skabt to kampagnevideoer, der går bag facaden og fortæller BESTSELLERs trainee-historier, som de virkelig er – ærlige, inspirerende og autentiske. To unikke formater, én fælles fortælling: her begynder dit næste eventyr.

Trainee-stillinger ud over det sædvanlige

Når ambition møder mulighed, begynder et nyt kapitel. BESTSELLERs to talentprogrammer – International Business Trainee (IBT) og National Business Trainee (NBT) – er mere end bare trainee-stillinger. Det er begyndelsen på et eventyr, hvor læring, udfordringer og uforglemmelige oplevelser går hånd i hånd. 

Et springbræt til fremtiden

Hvert år søger unge talenter fra hele verden mod BESTSELLER for at tage de første skridt i deres internationale karriere. De næste to år udforsker de kerneområderne i en global modevirksomhed, enten fra hovedkontoret i Danmark eller fra en af de mange lokale kontorer rundt om i verden. 

Men hvordan viser man ærligt, hvad der venter? Hvordan inspirerer man de næste store talenter til at tage springet og søge mod BESTSELLER? 


Employer branding uden filter

Forud for en rekrutteringsrunde ønskede BESTSELLER at fange essensen af trainee-livet – både det spændende og det udfordrende. De ville skabe videoer, der gik bag facaden og gav et ærligt, menneskeligt og inspirerende billede af trainee-rejsen. 

For livet som IBT eller NBT er meget mere end et karriereskridt. Det er et møde med det ukendte, hvor man lærer nyt, møder mennesker fra hele verden og vokser – professionelt og personligt. Det er en rejse fyldt med kontraster: forventninger og usikkerhed, glæde og mod, sejre og læring. 


To videoer, én fortælling: Her begynder fremtiden

Gennem interviews med nuværende og tidligere trainees fandt vi frem til kernen af trainee-oplevelsen: drivkraften, følelsen og rejsen. Resultatet blev to employer branding-videoer, der går uden om det klassiske corporate udtryk. I stedet valgte vi en tilgang, der spejler trainee-livets ærlighed og energi: 

 

 

International Business Trainee (IBT)

Rigtige trainees, deres egne stemmer og deres egne ord. Ægte historier, fortalt af dem, der har stået i skoene. En film, der giver et ærligt indblik i trainee-rejsen og det internationale fællesskab, man træder ind i. 

National Business Trainee (NBT)

Et twist på den traditionelle fortælling. Gennem spoken word og rytmiske rim skaber filmen en levende og dynamisk stemning, der fanger essensen af trainee-programmet på en ny og engagerende måde. 

 

En historie, der rummer det hele

Selvom de visuelle elementer går på tværs for at skabe genkendelighed og samhørighed, adskiller videoerne sig i tone og tilgang. To forskellige fortællinger, men ét fælles budskab: En trainee-stilling hos BESTSELLER er mere end et job – det er et springbræt til en fremtid med uendelige muligheder.

Livet som trainee er en balance mellem det kendte og det ukendte. Videoerne skaber en bro mellem de daglige øjeblikke og de store ambitioner. De viser trainee-livets autenticitet – ærligt, modigt og inspirerende. For når man vælger BESTSELLER, vælger man mere end et arbejde. Man vælger et eventyr, der kan forme fremtiden. 


Hvem er BESTSELLER?

BESTSELLER er en international modevirksomhed, der står bag nogle af verdens mest kendte brands som JACK & JONES, VERO MODA, ONLY og SELECTED. Med hovedkontor i Danmark og kontorer i mere end 30 lande arbejder BESTSELLER for at skabe mode, der er tilgængelig og meningsfuld for mennesker over hele verden. Virksomheden bygger på stærke værdier som ambition, samarbejde og ansvarlighed – og investerer målrettet i at udvikle fremtidens talenter gennem deres trainee-programmer, International Business Trainee (IBT) og National Business Trainee (NBT). 


Vil du vide, hvordan vi kan hjælpe dig?

Du er velkommen til at ringe eller sende en besked, så kontakter vi dig.

Mikkel Olesen

CCO

Knowit Experience